Eleanor | Hollister DK

Hollister COVID-19 opdatering Få mere at vide

Medarbejderhistorier

På tværs af vores virksomhed og i alt, hvad vi foretager os, er vores mission at gøre livet mere berigende og værdigt for de mennesker, der bruger vores produkter og tjenester. Vores kultur og vores ufravigelige principper – værdighed for personen, tjeneste, integritet og trofasthed – vejleder os i de beslutninger, vi tager, de måder, vi omgås hinanden på, og den måde, vi behandler vores kunder på. Det er de ting, der gør Hollister Incorporated til sådan en fantastisk arbejdsplads.

Læs vores medarbejderhistorier nedenfor for at høre mere om, hvordan det er at være Hollister-medarbejder. Hver enkelt historie indeholder en unik karriereoplevelse, men de afspejler alle sammen, hvor fokuserede vi er på det, vi foretager os, hvordan vi får succes, og hvordan vi udlever vores mission.


Eleanor

Marketingchef, kontinenspleje, Storbritannien

Hvis det menneskelige aspekt er i højsædet, er man glad for at møde på arbejde. Jeg er stolt over at arbejde for Hollister.

Jeg har lært og opnået så meget hos Hollister inden for meget kort tid. Oprindeligt blev jeg gjort opmærksom på Hollister via medarbejdere her – folk, som jeg tidligere har arbejdet med og respekterer. Jeg havde over ti års tidligere erfaring hos en stor koncern, og da jeg nu er mor til to små børn, var jeg nødt til at vælge en rolle, jeg ville kunne lide. Jeg indså snart, at Hollister var det ideelle sted for mig med hensyn til, hvor jeg befandt mig i min karriere og privatliv.

Arbejdet her er dynamisk, og tingene går stærkt. Jeg føler, at min karriere er blevet taget alvorligt lige siden min første dag her. Eksempelvis var jeg for nylig en del af en vellykket produktlancering, hvor jeg hurtigt opdagede, at Hollisters kultur er frygtløs. Vi lytter aktivt til sygeplejersker og slutbrugere, og vi opfordres til at føre åbne og ærlige samtaler med dem. Vi er aldrig bange for at lave ændringer, hvis det medfører et bedre produkt. 

Hollister arbejder konstant på forbedringer og at sikre uovertruffen kvalitet uden at være hæmmet af profittænkning, hvilket er helt unikt.  Det er drevet af en passion for at udvikle kvalitetsprodukter og betjene vores kunder. Jeg holder meget af vores grundlægger John Dickinson Schneiders forretningsfilosofi, og jeg prøver at efterleve den i praksis hver dag: “Kun første klasse er godt nok.”

Vores uforanderlige principper er  den grundlæggende styrke bag vores virksomhed. Disse principper definerer, hvad det vil sige at være medarbejder. De vinder alle genklang hos mig, men først og fremmest integritet. Virksomheden står ved sine forretningsmæssige beslutninger og har konstant fokus på sine langsigtede mål. Min erfaring er, at dette giver os en ægte troværdighed hos kunderne. Jeg har også selv oplevet, hvordan vi arbejder for at sikre ansvar, personlig værdighed og service, samt hvordan vi støtter vores medarbejdere. Hvis det menneskelige aspekt er i højsædet, er man glad for at møde på arbejde. Sådan har jeg det hver eneste dag.



Vi gør livet mere givende og værdigt