Motion efter en stomioperation: ofte stillede spørgsmål

Det er vigtigt for helbredet at være i form. Hvis du har spørgsmål om, hvordan en stomioperation kan påvirke din aktive livsstil, kan du finde svarene her.

Exercising after Ostomy Surgery - 6 Common Questions

Få svar på dine spørgsmål om motion med en stomi

En stomioperation er en vigtig omstændighed, som ikke bør undervurderes. De første par uger og måneder efter operationen kan være vanskelige. Det tager tid at vænne sig til at have en stomi, men når først du er kommet dig helt, kan du vende tilbage til de fysiske aktiviteter, du holdt af at lave før operationen.

For mange mennesker giver en stomioperation en fornyet livslyst. Sammen med den nyfundne entusiasme kommer ønsket om og interessen for at nå nye mål. Eller måske endda prøve en ny sport.

Her er et par almindelige spørgsmål og svar, inden du går i gang:

Hvilke former for sport og motion kan jeg klare?

Før du overvejer bestemte sports- og motionsaktiviteter, er det vigtigt at forstå, hvordan din krop har reageret på din operation. Hvis du ingen komplikationer har, og dit plejepersonale ikke har nogen indvendinger, kan du kaste dig ud i næsten enhver form for motion – også svømning. Kontaktsport som håndbold og fodbold kan være en mulighed. Selv aktiviteter, hvor du bøjer kroppen meget, som f.eks. bowling og aerobics, kan være okay.

Kan min stomi tåle sport?

Din stomi er stærkere, end du tror. Måske ser den sårbar ud, men den er faktisk meget modstandsdygtig. Operationsarret bør være helt lukket ca. 10 dage efter operationen. Med tiden opnår arvævet omkring stomien sin optimale styrke.

Risikerer jeg at få brok?

Stomi medfører en øget risiko for brok fra løft og krævende træning. Det skyldes, at musklerne omkring stomien ikke er ligeså stærke som før operationen.

Hvad kan jeg gøre for at undgå brok?

Du kan gøre flere ting for at undgå brok. Vær først og fremmest opmærksom på at beskytte din maveregion, når du træner. Hold også øje med din vægt, og sørg for, at du holder den. Tal med din kirurg, inden du genoptager eventuelle maveøvelser eller andre aktiviteter, der belaster området.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg får brok?

Kontakt sundhedspersonalet for råd om aktiviteter og udstyr som brokbind, der kan være en hjælp i din konkrete situation.

Hvad hvis jeg har et mellemkødssår fra min operation? Kan jeg stadig træne?

Ja, du kan stadig være aktiv, men giv dig selv rigeligt med tid til at hele. Dit mellemkødssår stammer fra din bortopererede endetarm og endetarmsåbning, hvorfor det bliver påvirket af næsten al bevægelse i den nedre del af kroppen. Dette område vil være mere følsomt end operationsarret i din maveregion, men det vil hele og blive ligeså stærkt med tiden.